19/11 Danish Synth Festival 2011

Alle de andre bands, der ikke relaterer til Erasure

19/11 Danish Synth Festival 2011

Indlægaf Cybersen » tors okt 20, 2011 11:59

Hvis i endnu ikke kender Mr. Jones Machine så kom og check det ud. Noget af det bedste synth der findes i øjeblikket!

Club Stahlwerk, Lygten Station, Synthie og de medvirkende bands præsenterer:

Danish Synth Festival 2011 feat. Mr. Jones Machine (S), Parzival, Bionic Bitch & Giedo Primo

Lørdag 19. november @ Lygten Station, Lygten 2 (ved Nørrebro Station), 2400 København NV. Dør: 19.00 - 02.00. Pris: 50 kr. - billetter sælges i døren.

Endnu engang slår Danish Synth Festival dørene op til en aften på spillestedet Lygten Station i København, en aften helliget synthmusikken, en musik, som i alle årene har været stor i vore nabolande såsom Tyskland og Sverige, men som herhjemme altid har været et undergrundsfænomen. I de senere år er der dog, netop gennem undergrunden, vokset en stærk scene frem, og det er denne scene for alternativ elektronisk musik og dens udøvere, Danish Synth Festival ønsker at hylde.

Det er i år fjerde gang, at festivalen går i luften, og for første gang præsenteres der dette år også et udenlandsk navn, nemlig i form af svenske Mr. Jones Machine, der, sammen med Parzival, Bionic Bitch og Giedo Primo, vil sørge for at spille den ellers efterårskølige tidligere stationsbygning varm.

Mr. Jones Machine
Svenske Mr. Jones Machine finder inspiration i senhalvfjerdsernes og de tidlige firseres synthpop og new wave, og forsøger på en og samme tid at være tro mod denne lyd såvel som at videreudvikle den. Mr. Jones Machine er første udenlandske navn, der optræder til Danish Synth Festival.
http://www.facebook.com/mrjonesmachine

Parzival
Dansk-russiske Parzival har længe huseret i undergrunden, både herhjemme og i udlandet. Gruppens musik forener elektroniske genrer som industrial og ebm med en solid inspiration fra det gotisk dystre og teatralske.
http://www.myspace.com/orderofparzival

Bionic Bitch
Det er første gang, at den københavnske ebm-gruppe, Bionic Bitch, optræder til Danish Synth Festival, men det er ikke en helt uerfaren gruppe, der går på scenen, for de har tidligere spillet i Tyskland sammen med bl.a. Leæther Strip, der, som bekendt, optrådte til Danish Synth Festival sidste år.
http://www.myspace.com/bionicbitch22

Giedo Primo
Den odenseanske soloartist, Giedo Primo, har optrådt live på de danske scener i mange år efterhånden. Musikken finder inspiration i både techno, electro og 8bit-klange, og Giedo Primo sætter en ære i at opføre den live, altid med god plads til improvisation.
giedoblog.blogspot.com

Der vil, til festivalen, også være mulighed for at købe cd'er hos BrainCorp indenfor genrer som synth, ebm, industrial, etc. http://www.braincorp.dk

Eventen på Facebook:
http://www.facebook.com/event.php?eid=166860080070384

Man kan også med fordel tilmelde sig vores profiler på Facebook:
http://www.facebook.com/group.php?gid=56686027784
http://www.facebook.com/pages/Danish-Sy ... 5972487710

Vi er naturligvis også på MySpace:
http://www.myspace.com/danishsynthfestival
Brugeravatar
Cybersen
XXLarge Bruger
XXLarge Bruger
 
Indlæg: 85
Tilmeldt: ons dec 07, 2005 12:40

Tilbage til SynthPop

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron