Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Erasure Live

Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf srasmus » tors jun 30, 2011 14:43

Min gode ven og jeg havde en fantastisk oplevelse 29/6, da vi så Erasure live i Hamburg, på Freichlichtbühne i Stadtpark.

Selve Stadtpark er et meget grønt parkområde i udkanten i Hamburg centrum, og friluftscenen er et finurligt, men fint "lille" koncertsted: Der er plads til 3000 publika, og hele området er arrangeret omkring en halvcirklelform, i samme stil som et amfiteater, bare slet ikke så stejlt.

Det betyder først og fremmest, at lyden var optimal, men vigtigst af alt betyder det, at alle, uanset højde og drøjde kan få en god koncertoplevelse og se, hvad der sker på scenen. Som bonusinformation kan jeg meddele, at stedet nok har de reneste lokummer, jeg nogen sinde har oplevet til en koncert.

Efter en super kort flyvetur fra København, og nogen forvirring om hvor stedet egentlig lå (!!), fandt vi Stadtpark og koncerten, der var annonceret til at begynde kl. 19.

Lige netop kl. 18.50 begyndte det så samtidig at regne. "Pyt", tænkte vi, "det går sgu' nok over".

Præcis kl. 19 entrerede opvarmningen. Jeg erindrer ikke sangerindens navn, men dygtig var hun - en slags Claudia Brücken type, men med flere "bobler" i.

Hun underholdt publikum med 9 melodier, som alle blev taget vel imod.

Da hun gik af scenen, var der i mellemtiden opstået det forhold, at min ven og jeg var komplet gennemblødte af regnen. Humøret var dog stadig på plads, selv om motivationsskalaen dog var gået fra "euforisk" til "God Damn, Erasure er Gud!".

Grunden til, at vi var gennemblødte skyldtes flere omstændigheder: dels havde vi som "die dumme Dänen" ikke havde taget hverken paraply eller regntøj med, og dels havde vi i vor naivitet besluttet os for rent faktisk at tro på vejrudsigten.

I den forbindelse fik vi nu hjælp fra et par vældig festlige tyskere, som kom os til undsætning. De havde nemlig, af grunde som stadig er uklare, medbragt et par af Hamburg kommunes officielle blå affaldssække af plastik. I dem blev der boret hul til hovede og arme, og fluks havde vi en "best-replacement" type regnjakke. Som konsekvens lignede vi nu smølfer i stedet for relativt voksne mænd.

Det vakte nogen latter blandt de andre publika. Men hvad fanden - man kan ikke vinde hver gang.

Udløsningen kom, da Erasure gik på scenen. De var super "på", og lagde ud med et sprudlende show. Ifølge min ven var sætlisten den samme som i Operahuset.

Andy, som kan snakke tysk, brugte pausen mellem sangene til at kommunikere med publikum på tysk, hvilket til tider vakte store latterscener blandt netop tyskerne. Nok er Andy god til tysk, med nogen sprogekvilibrist udi den germanske sprogstamme er han tilsyneladende ikke :-)

Regn, mudder og smølfeoutfit til trods var det en fantastisk koncertoplevelse!

Sjovt, som tyskere er anderledes end danskere til koncerter, i øvrigt. Der var, trods et fyldt koncertområde, ingen møven, skubben eller unødvendig chikane.

En anden - absolut ikke ligegyldig feature - var den mobile ølmand: der kom simpelthen en fyr ind blandt publikum i midten, og oppe foran, udstyret med et fadølsanlæg på ryggen, og solgte re-fills af kølig König Pilsener til det tørstende folk.

Nå, efter alt dette drog vi til Hamburg Lufthavn igen, hvor vi nu skulle vente "blot" 9 timer på flyveren tilbage til København.

Ja OK, der var en café der var åben hele tiden, men noget alternativ til en seng, bliver betongulvet eller plastistolene i Hamburg Lufthavn sgu' aldrig.

Jeg erindrer egentlig ikke så meget af, hvordan vi brugte tiden i de mange timer, men morsomt var det sgu'.

Jeg kan klart anbefale at se Erasure i Hamburg en anden gang - men husk regntøj. At medtage en fornemmelse af det absurde kan også vise sig praktisk.
Same same, but different
srasmus
Large Bruger
Large Bruger
 
Indlæg: 27
Tilmeldt: fre feb 23, 2007 14:35
Geografisk sted: Vilnius - Lietuva

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf H o m e » tors jun 30, 2011 17:23

Tusind tak for anmeldelsen. Det var en fornøjelse at læse den.
Jeg havde selv fornøjelsen af Stadtpark i 2003, dengang var det 30 grader og skyfrit :wink:
Uanset vejret må jeg give dig ret i at det er et fantastisk udendørs koncert sted.
I ain't never going home
'Cause I'm having a good time
Brugeravatar
H o m e
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 555
Tilmeldt: lør dec 03, 2005 16:05
Geografisk sted: København

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf Dolli » tors jun 30, 2011 22:24

Det lyder da alt i alt som om i rigtigt har hygget jer :0)

Men vi vil altså se billeder af jer to smølfer , hehe.
Brugeravatar
Dolli
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 119
Tilmeldt: lør dec 03, 2005 00:16
Geografisk sted: Næstved

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf Mikael » fre jul 01, 2011 01:09

Billede

Her er smølferne, som Andy så venligt bemærkede (der var vist andre end os med smølfekostume).

srasmus har beskrevet vores tur på bedste vis, så jeg kan ikke tilføje så meget.

Sjovt nok stilnede regnen af umidelbart inden Erasure kom på. Men når det absolut skulle regne, var det da altid noget, det var mens opvarmningen var på scenen - en tysk kvinde med navnet Katja von Kassel http://www.katja.mdrei.net/MyCastle.html

Det var en fantastisk koncert med usædvanlig god lyd. Det var selvfølgelig en nogenlunde kopi fra koncerten aftenen før i København. Dog med lidt mere snak fra Andy og en anden farve outfit.
Brugeravatar
Mikael
Site Admin
Site Admin
 
Indlæg: 521
Tilmeldt: fre dec 02, 2005 21:27
Geografisk sted: Næstved

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf Dolli » fre jul 01, 2011 01:50

:lol: :lol: :lol: :lol:

Mikael og srasmus i er da bare de skønneste smølfer :bigsmurf:

Tak for billeder :-)
Brugeravatar
Dolli
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 119
Tilmeldt: lør dec 03, 2005 00:16
Geografisk sted: Næstved

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf DEVOLEB » fre jul 01, 2011 09:45

Hehe!!
Wants:
Vince Clarke - Deeptronica (album) XCD 164
Billie Ray Martin - Sweet Suburban Disco (Vince Clarke remix) promo cd
Depeche Mode - Behind The Wheel (Vince Clarke remix) PRCD-400205
________________________________________
https://soundcloud.com/sappy-remixes
https://soundcloud.com/the-real-dreamers
http://www.myspace.com/thesappy
http://www.myspace.com/sappyremixes
http://youtube.com/profile_videos?user=jensby01
Billede
Brugeravatar
DEVOLEB
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 997
Tilmeldt: man dec 05, 2005 13:50
Geografisk sted: Holstebro

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf Dolli » fre jul 01, 2011 14:28

Brillesmølf og taskesmølf :lol: :lol: :lol:
Brugeravatar
Dolli
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 119
Tilmeldt: lør dec 03, 2005 00:16
Geografisk sted: Næstved

Re: Live i Hamburg 29.06.2011 - en slags anmeldelse

Indlægaf srasmus » fre jul 01, 2011 23:27

Tak Dolly

Jeg går ellers aldrig med taske i regnvejr.

I øvrigt var selv mit forp..... pas gennemblødt af vand.
Same same, but different
srasmus
Large Bruger
Large Bruger
 
Indlæg: 27
Tilmeldt: fre feb 23, 2007 14:35
Geografisk sted: Vilnius - Lietuva


Tilbage til Koncerter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster

cron